Little sleepy boy lying on the bed and rubbing his eyes

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Cirka hvert 10. barn der starter i skole, har problemer med at holde på vandet om natten. For børn i børnehavealderen betragtes det som helt almindeligt at komme til at tisse i sengen om natten. Nogle børn tisser i sengen hver eneste nat, mens andre sover tørt i perioder, for så pludselig at have en nat, hvor de tisser i sengen. Der er flere drenge end piger, der har problemet. Mange af børnene har en far eller en mor, som har haft de samme problemer, da de var i samme alder.
Det er ikke en sygdom, når børn tisser i sengen om natten, og det har intet med psykiske problemer eller ringe forældreskab at gøre. Men man kan tage sig nogle forholdsregler, der kan hjælpe barnet igennem det og gøre generne mindre.

 

Følg dit barn på toilet i løbet af natten

Nogle børn sover så tungt, at de ikke vågner op, når de har trang til at tisse. Du kan forsøge med at hjælpe dit barn på toilettet på det tidspunkt, hvor du selv går i seng om aftenen. For nogle børn er det nøglen til at holde sig tørre gennem natten, indtil de selv kan mærke, når de skal op og tisse.

Undgå sukkerholdige drikke

Dir barn skal selvfølgelig have noget at drikke, når han er tørstig. Men bliver han ofte tørstig om aftenen, så vær ekstra opmærksom på at give masser af vand og anden væske i dagtimerne, så behovet måske er mindre om aftenen. Du kan også undgå at give dit barn sukkerholdige drikke som saft, juice eller sodavand. Disse kan øge mængden af urin og så bliver det vanskeligere for dit barn at holde sig tørt gennem natten.

Brug et vådliggerlagen og skån madrassen

Uheldet er ude, og barnet har tisset i sengen. Sengen er våd helt ned til madrassen. Barnet kan ikke sove videre i seng mere den nat, og madrassen har igen fået en grim plet. Undgå den situation ved at købe et vådliggerlagen. Den vandtætte underside skåner madrassen for uheld. Lagenet er lige til at tage af og smide i vaskemaskinen, og så kan sengen redes op på ny. Nordfjeld forhandler vådliggerlagen i mange forskellige størrelser fra tremmeseng til dobbeltseng.

EFTERLAD ET SVAR