Spar penge med børn

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Det er dyrt at have børn, men mange børnefamilier har også unødigt store udgifter. Det strammer budgettet og kan endda sætte parforholdet på prøve en gang imellem. Heldigvis behøver det slet ikke være sådan. Ofte er det nemlig relativt nemt at spare mange penge på det månedlige budget, og det kan i den grad mærkes

El og vand er ikke gratis

Mange danskere bliver overraskede, når de ser deres første elregning. El er nemlig dyrere end mange tror, og vi bruger rigtig meget af det. Vi glemmer nemlig ofte at slukke for både lys og TV, når vi forlader et rum, og vi trækker aldrig stikket ud af væggen. Hvis I har flere fjernsyn i huset er det også en stor strømsluger, ligesom både vaskemaskine og tørretumbler er storforbrugere. Køb i stedet hvidevarer med energimærke A+++, og drop tørretumbleren helt.

Spar bil nr. 2

I Danmark er det efterhånden helt normalt med bil nr. 2 og endda 3, men det er altså en udgift, der trækker tænder ud. Overvej, om en af jer kan cykle eller tage offentlig transport til arbejde, og om børnene har brug for at blive kørt rundt. Hvis I bor i en by, kan de som regel sagtens klare sig med en cykel, og det giver både dig og børnene mere frihed. Prøv samtidig at mærke efter, hvordan det ville være at have de ekstra par tusinde kroner om måneden, eller måske ligefrem holde fri i de timer, du førhen arbejdede for at tjene til bilen. Det er helt befriende, ikke?

Tag på ferie i Danmark

Det er ikke længere moderne at holde ferie i Danmark, men længslen efter udlandet er tit stærkt overvurderet. Der kan være mange spændende oplevelser at finde i andre lande, men hvis I alligevel bare skal ligge ved en pool, kan I lige så godt tage i Lalandia eller hygge jer i et sommerhus ved Vesterhavet. Der er ikke solgaranti, men sommervejret plejer nu at være ganske ok i Danmark – og I skal ikke stresse over fly, pas, rent drikkevand og sprogbarrierer. Og skulle det ske, at der kommer en dag med regnvejr, så hygger I bare med at bage i køkkenet.

EFTERLAD ET SVAR