Indret et inspirerende arbejdsmiljø

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Et rum er, hvad du gør det til. Mange danskere bruger hjemmet til arbejde — både kreativt, men også til jobrelateret arbejde. Det skyldes i høj grad, at de fleste mennesker har trådløst internet, hvilket giver øget fleksibilitet, og du har altså mulighed for at udføre arbejdsopgaver i alle husets rum.

Ligegyldigt i hvilket henseende, du anvender hjemmet til arbejde, er det vigtigt, at det inspirerer dig, så du har de bedst muligt forudsætninger for at kunne udføre det arbejde, du nu engang har lagt for dagen.

Skrivebord og kontorstol er at foretrække

Du behøver faktisk ikke at have et egentligt kontor for at arbejde hjemmefra. Spisbordet, sofaen eller lænestolen kan sagtens bruges. Derved afskæres du nemlig ikke helt fra de øvrige aktiviteter i huset, hvilket kan være at foretrække, hvis du eksempelvis har børn. Dog har det den ulempe, at din siddestilling hurtigt kan blive uhensigtsmæssig.

Derfor vil det altså være at foretrække med et egentligt kontor og en kontorstol. Du kan læse mere om den korrekte siddestilling ved at klikke på dette link. Klik på fanebladet ‘Værd at vide’, og navigér til ‘Guide til at sidde rigtigt’.

Det kommer selvfølgelig også an på, hvilket type arbejde, du skal lave. Noget kræver mere fordybelse end andet. Overvej derfor om husets øvrige aktiviteter vil inspirere dig eller forstyrre dig, og beslut dig så for, om du har behov for et helt rum til at udføre dit arbejde.

Overvej også hvor tit du vil komme til at bruge rummet. Hvis det er et par timer om ugen, vil det måske være mere hensigtsmæssigt, hvis du vælger en anden løsning, så rummet kan blive brugt til noget andet og mere praktisk.

Inspiration til farver og dekoration

Vore velbefindende påvirkes af farver, og de kan være med til at give dit hjemmekontor en personlig karakter, som inspirerer dig og samtidig afspejler din personlighed. Der findes adskillige muligheder, og du kan eksempelvis prøve at lege med nogle forskellige nuancer og farvepaletter.

Skab kontraster, som bryder med primærfarverne. Det handler om at finde den rette balancegang mellem kontrastmulighederne. Vi anbefaler desuden, at du ikke køber modeprægede møbler og andre elementer, da de er dyre at udskifte, hvis du bliver træt af dem — og da moden er omskiftelig, er der stor sandsynelighed for, at det bliver tilfældet.

 

EFTERLAD ET SVAR