Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

Mange kvinder mister lysten til sex, efter de har fået børn. Engang kunne synet af ham i boxershorts give dig vejrtrækningsproblemer, men efter du er blevet mor er din sexlyst forsvundet som dug for solen! Men hvordan kan det være, og hvad kan du gøre for at få gang i sexlysten igen?

Der kan være mange årsager til, at din lyst ændrer sig, når du har fået børn. Var ud eksempelvis klar over, at når du har født, frigives der en lang række hormoner i din krop, der dæmper din sexlyst? Heriblandt prolaktin, der også kendes som amme-hormonet. Det kan have den sideeffekt, at du mister lysten til sex, så du i stedet helliger dig dit barn.

Når du ammer er østrogenniveauet i din krop lavet, og det betyder, at dine slimhinder er sarte. Det kan få sex til at føles ubehageligt.

Tager du ikke længere initiativ?

Mindre sexlyst betyder, at du tager mindre initiativ. Det kan være svært for din mand at forstå, for de fleste mænd er indrettet således, at deres lyst kommer spontant. Din krop kræver formentlig mere forspil og berøring, før du får lyst.

Men skal du så have sex, selvom du ikke har lyst? Faktisk er det ikke altid en god idé. Det kan føles ubehageligt, hvis ikke du har lyst til at have sex, og så begynder du at forbinde dit sexliv med noget negativt – og det gør intet godt, hvis du gerne vil have lysten til at vende tilbage.

Du kan dog også forsøge at se, om lysten ikke kommer hen ad vejen. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre, selvom du ikke har lyst til at starte med. Men føl efter, inden du kaster dig ud i ‘pligtsex’ – det kan medføre, at din sexlyst mindskes endnu mere. Det kan være en fordel at bruge glidecreme, hvis ikke du har sexlyst.

Hvad kan du gøre for at få lyst igen?

Dét, du kan gøre, hvis du gerne vil have sexlysten tilbage, er at opsøge situationer, hvor du før havde lyst til sex. Hvis det var dejligt at få massage eller spise en god middag sammen, så sæt tid af til det. Tag højde for, at din lyst måske også har forandret sig, så du har mere behov for at blive forført. Uanset hvad, er det vigtigt, at du fortæller din mand omkring din nedsatte lyst, samt hvad der ligger til grund for det – også selvom du ikke ved det. Fortæl ham, at du ikke ved hvorfor, men at du gerne vil have lyst, og at det kan være det kommer til at tage tid, inden du finder ud af, hvorfor du ikke har lyst.

EFTERLAD ET SVAR